Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2021-02 Skolebestyrelse referat

Referat af møde i skolebestyrelsen
Onsdag d. 10. februar 2021 kl. 19
Mødet afholdes virtuelt

Kopier nedenståede link ind i en chrome, edge eller firefox browser - og afvent, at du bliver lukket ind! Brug gerne hovedtlf og sluk mikrofonen, når du ikke selv har ordet. Der er mulighed for "at række hånden op", hvis man vil sige noget - ligesom man kan skrive i den tilhørende chat.
Link til mødet: meet.google.com/wek-bjsk-ajp


Til stede: Kirstine, Hanne, Søren, Christina, Esben, Mikkel, Kathrine, Carl Emil, Stine, Lars Bo, Merete og Berit
Fraværende: Louise, Julie og Albert
Jannie Boye Kirk deltog i sag nr 20

Sag nr. 20
Inkluderende fællesskaber
Favrskov byråd besluttede i februar 2020 at omlægge strukturen på det specialpædagogiske område, som i mange år har været under økonomiske pres. Formålet med omlægningen er, at flere børn og unge skal trives og udvikle sig fagligt, personligt og socialt i almenområdet mhp at færre børn segregeres fra de lokale fællesskaber. Desuden skal skolerne samlet set i 2024 have opnået økonomisk balance ift. det budgetterede på almen- og specialområdet.
Pr 1.1.21 er der blevet ansat 5 kommunale ressourcepersoner til at hjælpe de første klynger med denne opgave. (En klynge består af en skole og det tilhørende dagtilbud). Vi har fået tildelt Jannie Boye Kirk, som deltager i punkt 20, hvor vi vil fortælle mere om vores første arbejde og samarbejde.
7. april afholdes et dialogmøde med Børn og Skoleudvalget for formænd og næstformænd –med hovedvægt på inkluderende fællesskaber og bestyrelsens rolle i forhold til at understøtte arbejdet med inkluderende fællesskaber.
Til debat
Bestyrelsen blev præsenteret for, hvor langt inkluderende fællesskaber i Præstemarkklyngen er pt. Der var mulighed for at stille spørgsmål til både Berit og Jannie.

Sag nr. 21
Opsigelse af samarbejdsaftale om skoleboden
SKIC opsagde pr 31.12.19 samarbejdsaftalen om skoleboden. Favrskov kommune indvilgede i at betale for indførelse af købekort for at se, om det kunne afhjælpe det manglende salg. SKIC har desværre stadig et meget stort underskud på skolebodssalget, så der skal findes andre løsninger. For de historisk interesserede er der lidt historik med som bilag.
Mere på mødet.
Bilag
Bestyrelsen drøftede problematikken, - punktet tages op igen til marts-mødet.

Sag nr. 22
Åben skole aktiviteter
Bestyrelsen ønskede tilbage på mødet i august en nærmere præsentation af åben skole aktiviteter på Præstemarkskolen.
Kommunens målsætning for åben skole: 
Alle elever på skolerne i Favrskov Kommune skal trives og blive så dygtige, de kan. De skal møde en varieret skoledag, og de skal lære på forskellige måder. For at få arbejdet i skolen til at hænge sammen med livet uden for skolen er samarbejde med lokalsamfundet vigtigt. Vi kalder det den åbne skole. Det kan eksempelvis være både lokale virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner, der kan tilbyde aktiviteter og virkelige problemstillinger, som udfordrer eleverne på en ny måde. 
Bilag
Til debat 
Bestyrelsen havde mulighed for at stille spørgsmål til Berit og Lars Bo, der er skolens Åben Skole medarbejder. Berit undersøger, om vi har behov for et decideret åben skole princip. 

Evt. og orientering
Der blev orienteret om Corona udfordringer pt, Præstemarkskolens deltagelse i biodiversitetsprojekt samt en film fra LGBTungdom.