Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2023-01 Skolebestyrelsesreferat

Referat fra skolebestyrelsesmøde på Præstemarkskolen
tirsdag d. 10. januar 2023 kl. 19.00-21.00

 

Afbud fra Hanne, Katrine

  1. Godkendelse af referat

Referat godkendt

  1. Orientering fra Lene (15 minutter)
  • evaluering af skolefest: stor forældretilfredshed, stort arbejde for personalet men med følelsen af, at det er det hele værd. Fra elevrådet: god fest og godt at prøve, eleverne synes det er dejligt med en anderledes uge.
  • i gang med at se ind i planlægning af næste skoleår.
  • En ressourceperson fra PPR er tildelt Præstemarkskolen, 2 dage om ugen i ét år. Hun skal primært arbejde med indsatser i Kærhus og Tofthus
  • Første udkast til budget 2023 – Lone Tjerrild vil gerne komme med på et møde og fortælle.

Terminsprøver i uge 2 – det går godt og er en god erfaring at få inden afgangsprøverne.

  1. Opfølgning på drøftelser fra tidligere møder (10 minutter)
  • Søren giver kort status på løsning til fællesdrev til skolebestyrelsens filer. Søren har talt med John Klesner. En fællesmappe for skolebestyrelsen bliver på Google Drive. De personer der skal bruge mappen skal have adgang via egen googlemail. Det betyder også, at hvis en person ikke er med i bestyrelsen mere, kan de ikke tilgå mappen. Det er også muligt, at alle kan redigere i et fællesdokument. Fremadrettet kommer der en besked på Aula om, at der er dagsorden på drev. Søren og Lene melder ud med næste skridt.

 

  1. Nyt fra elevrådet (10 minutter)
  • Der er ikke noget nyt – vi har brugt tiden på jule-arrangementer, som har været rigtig gode.

 

  1. Status på udvalg (30 minutter)
  • Rusmiddelpolitikken: Vedhæftet til endelig vedtagelse. Hvordan skal politikken kommunikeres ud? Fx. via Aula

Overskrides ændres til overholdes, ovenstående præciseres (ændres til regler)
Ovenstående rettes i politikken. Politikken er vedtaget
Vedr. kommunikation: Folder vedr. udlån af lokaler på skolen skal ændres.. Der fortælles på først kommende forældremøde om politikken (fra bestyrelsen)

  • Princip for dannelse af 3. klasser (og overgangen dertil): Vedhæftet nyt udkast til princip til drøftelse og evt. vedtagelse.

En præcisering af, at der skal arbejdes med de nye 3 klasser gennem længere tid/gennem hele Bakkehustiden.
Først fra 3. skoleår dannes der egentlige klasser.
Ovenstående rettes i princippet. Princippet er vedtaget

  • Samarbejder med Korsholm: Kort status

Om 14 dage mødes udvalget

  1. Skolemad/SKIC (15 min)
  • Orientering fra Lene om seneste drøftelser hos forvaltningen. Diskussion af hvordan skolebestyrelsen kan bidrage til at der kommer en hurtig og god løsning, hvor skolebestyrelsens erfaringer og tidligere beslutninger bliver inddraget.

Samarbejde med SKIC er opsagt. Skolen har nu mulighed for at skabe en alternativ løsning. Køkkenet er skolens fra kl. 8.00-15.00 på skoledage.
Skolebestyrelsen, ledelsen og rep. fra medarbejdere inviteres til at deltage i et udvalg vedr. skolemad på Præstemarkskolen.
Elevrådet: mange kommer i skole uden frokost og nogle har ikke fået morgenmad – det bliver en lang dag.
Kort bane: findes der et tilbud, vi hurtigt kommer i gang med.
Lang bane: en holdbar løsning på skolen.
Ledelsen sætter det på dagsorden.

  1. Klassestørrelserne i Kærhus (15 min)
  • Der har været flere forældrehenvendelser vedr. klassestørrelserne i Kærhus i løbet af efteråret, og der er sået tvivl om hvorvidt skole overholder Folkeskolelovens §17. Lene redegør for hvad hun pt. ved om hvorvidt denne paragraf er blevet overholdt ved starten af indeværende skoleår. Senere på året tages punktet op igen med fokus på at diskutere hvorvidt rammerne for undervisningen i Kærhus kan styrkes.

Lene orienterer. Tages op på næste bestyrelsesmøde. Der laves ligeledes et skriv til forældre i Kærhus. Dette rundsendes til forældre inden det sendes ud. Det sendes til forældre inden næste bestyrelsesmøde.

  1. Forældreundersøgelse i 7. klasse (10 min)
  • Lene præsenterer resultaterne fra forældreundersøgelsen

Undersøgelsen gennemgås:

  • Specialklasserne skal med i næste undersøgelse
  • Glade for besvarelserne og undersøgelsen viser en positiv tilkendegivelse af overgangen fra Bakkehus og Korsholm til udskolingen. Tak til alle de forældre der har besvaret undersøgelsen

 

  1. Eventuelt (15 min)
  • Referat fra skolebestyrelsesmødet lægges på Aula som opslag (formanden gør det). Evt link til hjemmesiden
  • Husk at henvendelser fra forældremødet tages op løbende
  • Trafiksikkerhed v. Kærhus, for mange parkerer v. Kys og Kør, mange biler op af Kvottrupvej. Trafiksikkerhed sættes på næste bestyrelsesmøde.