Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2024-11 Skolebestyrelsesreferat

Referat fra møde i skolebestyrelsen
Onsdag den 20. november 2024 kl.18.00-20.00

Afbud: Hanne, Majbritt


1.     Orientering
Elevrådet:
Juleafslutning for husene er arrangeret
Skolens ledelse:
Afsked for Mette Christensen – lærer i Tofthus. Der er ikke slået en stilling op, skolen afventer.
Der har fra skoleårets start være flere sygemeldinger i Bakkehus. De er primært dækket af faste vikarer.
Skolen “lånt” Pernille Rømer fra Bavnehøjskolen, så hun har overtaget ledelsen af Bakkehus grundet sygdom.
Arealudvidelse i Kærhus - der er ved at blive udarbejdet nye tegninger.
Lucia – de ældste i Kærhus går som vanligt lucia i hallen den 13. december.
Forberedelse af terminsprøver, afgangsopgaver mm. er i fuld gang
Dialog-møde i Hammel med Andreas Rasch-Christensen (forsker på VIA)


2.     7. klasses undersøgelse
Indhold: Vi laver hvert andet år en undersøgelse blandt forældre på 7. årgang, hvor vi beder dem svare på spørgsmål i relation til overgangen fra mellemtrinnet i Bakkehus og på Korsholm skole, til udskolingen, Tofthus. Vi drøfter på dagens møde besvarelserne og hvad det giver anledning til af overvejelser omkring overgangen.
Referat:
Undersøgelsen gennemgås:
-              Kun ca. 50 % af forældre har svaret på undersøgelsen
-    Kommentarer vedr. det som fungerer godt, samt det der savnes. Resultatet tages med til planlægning af overgangen til kommende overgang.
- Når elever skal vente på bus, tilbyder vi, at de kan arbejde på skolen. De kan også gå med en klassekammerat hjem i ventetiden. Vi holder os altid inden for gældende lovgivning i forhold til, hvor lang tid elever må vente på en bus. Det vil have betydning for skemaer for alle, hvis vi skal sikre, at der altid er bus i umiddelbart forbindelse med at skoledagen slutter. Der er faglærere, som gerne vil lægge fagtimer i række, for at kunne lave eksempelvis bedre forløb i madkundskab og andre kreative fag. Det at lave gode skemaer til alle, og sikre, at fag kan afvikles i faglokaler vægtes højt.


3.     Drøftelse vedr. fravær hos elever
Indhold: Punktet er udsat fra tidligere møde
- Det drøftes om skolen kan være mere tydelig i vores forventning til daglig fremmøde eksempelvis på skolestartermøde for forældre til kommende skolestartere, punkt på forældremøder, forventningsfolder eller andet.
Fravær i forbindelse med ferie (7-14 dage), kan betyde, at børn kan have svært ved at komme ind i fællesskabet igen, skolen skal være dygtige til at identificere bekymrende ”dryp” fravær – forskning viser, at fravær der ikke bliver taget hånd om, kan medføre fuldt fravær på sigt.
Det kan ligeledes være svært at have en klassekammerat som makker i en opgave/et projekt, hvis man oplever, at det er en kammerat som ofte er fraværende, så det har stor betydning, at alle gør det, de kan for at møde stabilt.

4.     Forberedelse af bestyrelsesmøde med bestyrelsen på Korsholm Skole
Indhold: Hvert andet år mødes de to bestyrelser og drøfter temaer, som har betydning for samarbejdet mellem vores to skoler.
Indhold til dagsorden:
- Korsholm-eleverne kan støttes i at vælge fritidsinteresser i Søften
- Spørgsmål ift. spørgeundersøgelse, overgang til 7.klasse, føler Korsholm-forældre sig velkommen?
Lene skriver til skoleleder på Korsholm om den endelige dagsorden

5.     Principper til behandling i dette skoleår
Indhold: Vi har udvalgt følgende principper til dette års arbejde med redigering og opdatering: Princip for brug af mobile enheder og antimoppehandleplanen. Dette udfra at det første opleves som aktuelt løbende at redigere, samt at sikre, at det der står i princippet er det, vi efterlever i skolens praksis. Omkring antimoppehandleplanen er den senest redigeret i 2027, det kan derfor være relevant at sikre, at det fortsat afspejler skolens arbejde, samt at de indsatser som understøtter gode fællesskaber og forebygger mobning er tydelige i handleplanen. Vi foreslår ligeledes, at vi drøfter princippet for undervisningens organisering i foråret på baggrund af et temamøde om skolens arbejde med at skabe gode læringsfællesskaber af høj kvalitet og med deltagelsesmuligheder for alle. Dette også med drøftelser om, hvad udvidelse af kapacitet, skal kunne bidrage med i den forbindelse.
 

6.     Evt.