Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udskoling - Tofthus

Anvendte teknologier

Anvendte teknologier

Tofthus – udskoling
Tofthus er Præstemarkskolens afdeling for 7.-9. klasserne, og afdelingen huser også et specialklassetilbud for samme aldersgruppe.

Nye fællesskaber
Når eleverne starter i 7. klasse, starter de samtidig i nye klasser. Klasserne dannes af elever fra både Præstemarkskolen og Korsholm Skole. Vi har mange og gode erfaringer med at bryde fællesskaber op og etablere nye, ligeværdige fællesskaber på tværs af de to skoler. Eleverne lærer hurtigt at agere i de nye sammenhænge med deres nye klassekammerater. I Tofthus er lærerne primært tilknyttet én årgang, og de har derfor et rigtig godt kendskab til alle elever på årgangen. Lærerne arbejder sammen om undervisningen, som er en blanding af klasseundervisning, holdundervisning og projektuger på tværs af klasser og årgange. I valgfagsundervisningen på 8. og 9. årgang undervises eleverne også på tværs af årgangene.

Forskellighed som styrke
På Præstemarkskolen er forskellighed en styrke. Vi skaber inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til alle. Vi er en skole, hvor børn, unge og voksne viser respekt for hinanden, og hvor man lærer af hinanden både fagligt og socialt. Eleverne i almenklasser og specialklasser bor og arbejder dør om dør med hinanden, og vi lægger op til faglige og sociale fællesskaber i det omfang, det giver mening. Eleverne i specialklasserne har alle en stamklasseplacering.

Fagene i fokus
I overbygningen kommer fagene endnu mere i fokus, og krav og forventninger øges. Eleverne møder nye fag – fysik, biologi, geografi, samfundsfag og valgfag - og skolen har fortsat fokus på, at eleverne bevarer deres nysgerrighed og lysten til at lære, så de er bedst muligt rustede til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Vi forsøger hver dag at bruge hinandens kompetencer og potentialer bedst muligt, så alle bliver udfordret og lærer så meget som muligt. Vi har en erklæret målsætning om at være en skole, hvor man bliver til nogen, så man kan blive til noget!

Kontakt skolens kontor, hvis I ønsker overflytning fra anden skole.