Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen i musik og idræt

Lovgrundlag: Folkeskolelovens § 32 og 33: 
§32: ”Alle børn har ret til fri undervisning i folkeskolen, men det enkelte barns forældre kan selv påtage sig ansvaret for barnets undervisning. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
§33, stk 9: ”Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.” 
Skolens leder kan efter et skøn i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Skolelederens skøn vil bl.a. bero på en konkret vurdering af, hvorvidt elevens faste lærere har mulighed for at opfylde deres forpligtelser i forhold til elevens karaktergivning, elevplan og fraværsopdatering samt afgangsprøve. Ved anmodning om opfyldelse af undervisningsforpligtelsen uden for folkeskolen skal det sandsynliggøres, at undervisningen gennemføres forsvarligt i forhold til folkeskolens mål. 

Vedtaget i skolebestyrelsen, juni 2014