Referat fra møde i skolebestyrelsen Mandag den 17. august kl.17.00-19.00
Afbud: elevrådet, Lykke
Casper, Sif, Jeanette, Natascha, Charlotte, Andreas, Line, Majbrit, Lene og Merete
1: Velkommen til et nyt skoleår
Indhold: Velkommen til ny bestyrelse
Kort om arbejdets rammer og aftaler for bestyrelsens arbejde.
Hvordan kan ledelsen løbende bidrage til bestyrelsen med viden om baggrund for skolens drift og beslutninger.
Medlemmer i bestyrelsen:
Sif: børn på 6. årg. og i Sala
Andreas: børn i Sala, 3. årg., 5. årg.
Line: barn i Skøjt
Casper: børn på 8.år. 6. årg. og Sala
Natascha: børn i Guld
Charlotte: barn i 36 (4. årg.)
Majbrit: barn på 8. årg.
Jeanette - medarbejderrepræsentant
Lykke – medarbejderrepræsentant
Søren fratræder som formand og udtræder af bestyrelsen
Formand: Sif
Næstformand: Majbrit
Bestyrelsen drøfter rammerne for, hvordan bestyrelsen arbejder, og hvad der er bestyrelsens opgave ifølge lovgivningen. Dette for at sikre en god ramme for bestyrelsesarbejdet, samt at der er en tydelighed for alle omkring, hvad der kan drøftes og håndteres i bestyrelsen, og hvad der drøftes med og behandles af skolens medarbejdere og ledelse.
Bestyrelsens primære opgave er arbejdet med principper for skolens virke og derigennem bidrage til at præge skolens udvikling og kulturen i skolen.
Ved henvendelser fra forældre omkring konkrete elever og forhold, er det bestyrelsens opgave at henvise til skolens medarbejdere og ledelse for yderligere behandling af problematikken.
Hvis en problematik kan pege på, at der skal ændres i skolens principper, så vil dette kunne indgå i bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsens arbejde/opgave:
• Formanden udarbejder, sammen med skolelederne, dagsorden til møderne. Alle medlemmer kan komme med input til dagsorden.
• Bestyrelsen fører tilsyn med principper, retningslinjer og med skolens økonomi.
• Bestyrelsen bliver informeret/præsenteret for skolens arbejde, indsatsområder m.m. løbende hen over årets møder.
Ledelsens opgave:
• Skoleleder udarbejder dagsorden til bestyrelsesmøderne i samarbejde med formanden.
• Viceskoleleder er referent på møderne
• Mellemtrins- og udskolingsleder kan også deltage på møderne, hvis dagsordenen indeholder punkter, som gør det relevant.
• Øvrige medarbejdere kan inviteres til at deltage, lave oplæg m.m. for at give øget indblik i forskellige dele af skolens virksomhed.
Medarbejderrepræsentanters opgave:
• Medarbejderne bringer input fra skolens praksis.
2: Orientering
a. Elevrådet (Udgår på dagens møde, da elevrådet ikke er samlet endnu)
a. Skolens ledelse
• Ny lærer i indskoling
• Ny lærer i team 3
• Martin (pædagog) bliver i Bakkehus og har timer i 36 i forbindelse med at dække et barselsvikariat.
• Skoleåret er kommet godt i gang
• JP er lige nu underviser for en lærer på 7. årg. (barsel)
• Ombygning i Kærhus er slut og buset fungerer rigtig godt.
a. Øvrige medlemmer
a. Fra udvalg: Se nedenfor
3: Opfølgning på drøftelse af princippet for “Lejrskoler og udvekslingsrejser”
Indhold: På mødet i juni drøftede bestyrelsen, om princippet skal beskrives som eksempelvis “der planlægges en lejrskole i Tofthus og en forældreinitieret lejr/overnatningstur i Bakkehustiden”. Dette for at sikre, at ture placeres der, hvor teamet vurderer, at det understøtter eleverne og fællesskaberne bedst, samt at vi også fortsat fokuserer på den prioritering, det er udtryk for.
Vedr. udskolingen:
Skal lejrturen flyttes til 9.årg i stedet for 8.årg.? Der er mange ting på 8.årg. Bestyrelsen har nikket ja til, at kommende 9., har flyttet turen fra 8. til 9. OBS: skal det være på 7. årg. i stedet? jf. at ryste dem sammen.
Vedr. Bakkehus: En tur med overnatning for eleverne, én gang i Bakkehus-tiden. Der findes allerede en plan for en sådan tur, som en gruppe forældre gennemførte på 4. årgang sidste år. Drøftelse af om det gøres til en beslutning og skrives ind i princippet. Drøftelse af forældrebetaling kontra/suppleret af en betaling fra skolen. Seneste tur var forældrebetalt, men dette kan ændres, hvis bestyrelsen beslutter det.
Aftale om udarbejdelse af idekatalog med input fra arrangerede ture, overnatninger og øvrige aktiviteter til alle.
Drøftelse af organisering af forældreråd og forældrefiduser. Dette tages op igen og der laves evt. en fælles ramme for dette gældende for hele skolen. Også med mulighed for organisering af samme i specialklasserne. LK og MO redigerer i nuværende princip med udgangpunkt i ovenstående og medpringer udkast til kommende møde.
4: Udvikling af inkluderende læringsmiljøer skoleåret 2026-2027
Indhold: I skoleåret 25/26 oprettede vi en gruppe i indskolingen med et færre antal elever for i øget omfang at kunne skabe læringsmiljøer for en gruppe børn, som har behov for øget forudsigelighed og færre deltagere. Dette udvikler vi fortsat. I dette skoleår på 3. og 4. årgang i Bakkehus. Info til bestyrelsen omkring udvikling af skolens læringsrum i dette skoleår.
Lene gennemgår slides om skolens organisering, udvikling af læringsmiljøer og baggrund for tiltag m.m.
5: Årets arbejde med principper
Indhold: Drøftelse af, hvilke principper vi skal arbejde med i dette skoleår, samt hvordan arbejdet skal gennemføres. Mobilpolitik genoptages. Øvrige principper til årets arbejde aftales.
Der udvælges 2-3 principper som der arbejdes med i løbet af året. Forslag til dette års arbejde.
• Mobilpolitik – tages op fra sidste år, hvor vi afventede ny lovgivning pr. 1. august 2026, som med ændret regering ikke længere er på vej.
• Lejrskoler og udvekslingsrejser – Lene og Merete medbringer udkast til næste møde
• Forældreråd/forældrefiduser
MO udarbejder en oversigt over principper/retningslinjer så vi arbejder med dem, der er lovpligtige, mest trænger til en opdatering, opleves et behov for eller lign.
6: Årsberetning Indhold:
Drøftelse af, hvordan skal denne udarbejdes og deles med øvrige forældre.
Bestyrelsen udarbejder et skriv som bruges som årsberetning.
Fordeling af bestyrelsesmedlemmer ift. forældremøder – medlemmerne sætter sig på møderne i oversigten og kontakter teamet forud for møderne.
7: Evt.
Et medlem præciserer vigtigheden af, at vi er opmærksomme på, at vi ikke deler personfølsomme oplysninger/drøfter personer på bestyrelsens møder. Hvis der er behov for at ledelsen informerer om eksempelvis konkrete hændelser, som involverer konkrete personer, kan elever ikke deltage, men skal forlade mødet forud for drøftelsen.
Re. MO/LK