Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

Legende børn

Legende børn

SFO på Præstemarkskolen
Børnene i indskolingen starter i Skole Fritids Ordningen (SFO) kl. 13.15. De kan også benytte morgenpasning før undervisningen kl. 8. Vi oplever, at de i høj grad selv vil forvalte deres fantasi og leg med jævnaldrende børn. De fordyber sig i lege og aktiviteter på tværs af børnegrupperne og med god voksenstøtte inden for rækkevidde. 
Vores ugentlige aktivitetstilbud kan ses på AULA. Det giver børn, medarbejdere og forældre mulighed for at gå i dialog om indholdet samt i familien at planlægge eftermiddagens hente og sende aftaler ud fra aktiviteterne. Vi tilbyder efter behov aktiviteter for udvalgte grupper af børn ex i en inkluderende sammenhæng.

Pædagogerne i Kærhuset er ansat delvist i undervisning og delvist i SFO, og derfor er de to tilbud tæt forbundet. Jeres børn møder pædagogerne tilknyttet egen gruppe både, når de kommer og går hjem. Vores SFO er således kendetegnet ved nærværende og engagerede voksne, der tager udgangspunkt i kendskabet til børnenes ressourcer og relationer med henblik på at skabe trivsel og udvikling af såvel sociale som personlige kompetencer.

En god dag i SFO kan bla.:

  • give trætte, smilende og ind imellem beskidte børn,
  • indeholde aktiviteter inde og ude,
  • indeholde fordybelse, dialog og samvær med andre børn og voksne,
  • benytte it i en lærende sammenhæng med andre,
  • skabe nye venskaber og vedligeholde de eksisterende.

 

SFO åbner alle hverdage kl. 6:30 og lukker mandag-torsdag kl. 17 samt fredag kl. 16:30. SFO tilbyder pasning i skolens ferier. Link til indskrivning i SFO. Hvis I bor i en anden kommune kan indskrivning i SFO ikke gøres digitalt. I skal i stedet kontakte pladsanvisningen pr. telefon. Kontaktoplysninger kan ses ved at klikke på linket.