Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafikpolitik

Selvtransporterende børn
Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolen opfordrer derfor til, at flest mulige elever går eller cykler i skole med henblik på at alle kommer sikkert ud og hjem fra både  skole og ekskursioner.
Skolen forventer, at:

  • forældre træner skolevejen med deres barn til fods og på cykel.
  • forældre hjælper deres barn med at finde den sikreste vej til skole, selvom det ikke nødvendigvis er den hurtigste.
  • forældre parkerer lovligt, hvis de kører deres barn i skole.
  • forældre bakker op om gå- og cyklistprøver, når skolen efterspørger hjælp hertil.
  • forældre støtter op om Cyklistforbundets kampagne ”Alle børn cykler”.

Skolen sørger for, at:

  • eleverne deltager i én gå-prøve i indskolingen og mindst én cyklistprøve i deres skoletid.
  • eleverne tilmeldes samt følger op på kampagnen ”Alle børn cykler”.
  • alle medarbejdere er fortrolige med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for at færdes med børn i flok, til fods eller på cykel.


Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og
hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at flere børn og voksne
cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

  • forældrene sørger for, at deres barn cykler med hjelm til og fra skole samt i skoletiden.
  • forældrene sørger for, at hjelmen passer barnet og sidder korrekt.
  • skolens medarbejdere som minimum bruger cykelhjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng – men også gerne til og fra arbejde.

Skolen sørger for at:

  •  eleverne låner en hjelm af skolen, hvis de har glemt deres egen og skal på cykeltur med skolen.
  •  eleverne i indskoling og på mellemtrin bærer refleksveste, når de er på cykeltur.


Færdselsundervisning
Ifølge folkeskoleloven er det obligatorisk at undervise i færdsel gennem hele skoleforløbet med trinmål på 3., 6. og 9. klassetrin. Det er skolens mål, at færdsel indgår på alle klassetrin.
Skolen forventer at:

  • lærerne skriver læringsmål for hvert klassetrin ind i årsplanen. De områder, der som minimum skal undervises i, er fordelt som følger på årgangene.
  • Gå-prøven 0.-1. klassetrin.
    Den lille Cyklistprøve 3. klassetrin
    Livreddende førstehjælp på 7. klassetrin.
  • lærerne er åbne overfor muligheden for at tænke færdsel ind i den understøttende undervisning, tværfaglige forløb og temauger samt bevægelse.

Vedtaget i skolebestyrelsen, marts 2020