Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevernes udvikling i inkluderende fællesskaber

Princippet tager udgangspunkt i Præstemarkskolens vision og værdier samt antimobbestrategi og forventningsfolder til skolehjemsamarbejdet.

Præstemarkskolen ønsker at være distriktsskole for alle skoledistriktets børn og skal være en skole, hvor ”man kan blive til nogen, så man bliver til noget”. Skolen arbejder kontinuerligt med at skabe et læringsfællesskab, hvor alle skolens elever hver især føler sig som en værdifuld medspiller i de sociale og faglige fællesskaber. Skolen er bevidst om, at forskellighed er en ressource og styrke.

Præstemarkskolen skal løbende skabe de bedste rammer for alle børns læring og trivsel med det mål, at alle børn lærer, mens de oplever sig som en ligeværdig del af fællesskabet.

Skolen arbejder målrettet for, at der i alle klasser er et så inkluderende, motiverende og udviklende undervisningsmiljø og læringsfællesskab som muligt.

Skolens personale samarbejder med forældrene om, at alle elever trives og udvikler sig, og at miljøet omkring eleverne fremmer, at dette sker. Skolen har nedskrevne forventninger til forældresamarbejdet, som er en afgørende forudsætning for, at skolens arbejde med inkluderende fællesskaber kan lykkes.

Skolen skaber et grundlag for, at forældrene kan bidrage til skolens fællesskab og til en positiv dialog om og med skolen.

Præstemarkskolens undervisning tilrettelægges i størst muligt omfang, så der er passende udfordringer til alle elever, og således at der tages højde for elevernes forskelige behov og forskellige læringsmål. Den enkelte elev skal bringes så langt som muligt - personligt, fagligt og socialt

Vedtaget i skolebestyrelsen, august 2021