Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læsning i Kærhus

Læsning i Kærhuset

0.-2. klasse.

Fokus på afkodning og forståelse.

Et godt talesprog er fundamentet for, at dit barn kan lære. Dit barn udvikler sit sprog, når I taler sammen, og gennem gode samtaler udvider det blandt andet sit ordforråd. Når dit barn skal lære at læse og forstå tekster, er ordforrådet vigtigt.

Dit barns læsning udvikles gennem hele skoletiden. I begynderlæsningen handler det mest om afkodning. Energien bruges på at afkode bogstavernes udseende og lyde. Ofte findes forståelsen gennem samtalen om det læste.

 

Sådan arbejder vi med læsning i Kærhus

Årsplanen følger fagets mål for læsning (jf. UVM) og betyder at:

  • Vi tilrettelægger læseundervisningen, så den tilpasses den enkelte elev
  • Vi prioriterer læsetræning, så alle læser med en voksen/makker flere gange om ugen
  • Vi leger med sprog og udtryksformer gennem samtale
  • Vi tilrettelægger skriftsproglige aktiviteter
  • Vi arbejder med bogstavkendskab, fonemopmærksomhed, ordgenkendelse og ordkendskab
  • Vi arbejder med litteraturkanon, oplæsning og fortælling
  • Vi har et stort udvalg af forskellige læsebøger i klassen
  • Vi støtter eleverne i at læse mange meget lette bøger i arbejdet mod den flydende læsning
  • Vi har en ugentlig bibliotekstime, hvor vi hjælper eleverne med at låne bøger på skolens bibliotek
  • Vi følger elevernes udvikling i det daglige og gennem læseprøver

 

Sådan støtter I som forældre jeres barn i læseudviklingen

At lære at læse kræver tid, fordybelse og træning. Sørg for at der er tid og rum til at læse med dit barn hver dag. Det er skolens opgave at lære dit barn at læse, men som forældre har du et ansvar for at støtte dit barns sprog og læseudvikling. 

De fleste børn kan lide at få læst højt. Gode oplevelser med bøger giver dit barn lyst til at lære at læse. Når du læser højt for dit barn, og I taler om indholdet, er det med til at udvikle dit barns sprog.

Et godt talesprog er fundamentet for, at dit barn kan lære, og der er en tæt sammenhæng mellem talesprog og læseudvikling:

  • Tal om bogen, inden I går i gang med at læse (Hvad tror du, bogen handler om?)
  • Stop op og tal om bogen undervejs (Tal om ukendte ord, eller hvad enkelte ord betyder)
  • Vi interesse – stil spørgsmål, lyt til dit barn og vær nysgerrig
  • Gør det hyggeligt for dit barn at læse
  • Skab tid og ro til læsning hver dag
  • Vis, at man kan få viden ved at læse, og at læsning giver gode oplevelser
  • Gå på bibliotek med dit barn

 

Læseudvikling 0.-9. klasse

Læseudvikling 0.-9. klasse

Fig 1 Flydende læser lavet med inspiration fra Gertrud Brandts læseudviklingsmodel

 

Når læsning udfordrer

I Kærhuset følger vi dit barns læseudvikling nøje. Vi evaluerer dit barns udvikling, og vi er i dialog med jer forældre om udviklingen.

Læseudviklingen følges tæt, og vi er opmærksomme på de børn, hvor arbejdet med bogstaver, lyde og læsning udfordrer særligt.

For nogle børn er vejen til at blive læser mere besværlig end for andre. Fortæl derfor, hvis dit barn har haft udfordringer med talesproget inden skolestart, eller andre i familien har haft svært ved at lære at læse.

I kan læse sammen på forskellige måder:

  • Lad barnet læse teksten højt
  • I kan skiftes til at læse teksten
  • Du kan læse teksten højt for dit barn og lade barnet læse teksten bagefter (ekko-læsning)
  • I kan læse teksten sammen (læse i kor)
  • Det er en god ide at lade barnet læse den samme tekst flere gange (gentaget læsning)

Har dit barn svært ved at lære at læse eller har mistet læselysten, bør du henvende dig til dit barns klasselærere, som evt. kan formidle kontakt til Kærhusets læsevejleder.

Der er god inspiration til valg af bøger på

 

Rigtig god læselyst!